Om positioneringsmetoder
Kort viser din position på kortet ved hjælp af GPS-, A-GPS-, WLAN- eller celle-id-
baseret positionering.
GPS (Global Positioning System) er et satellitbaseret navigationssystem, der bruges
til at beregne din position. A-GPS (Assisted GPS) er en netværkstjeneste, der sender
GPS-data til dig og gør positionsbestemmelsen hurtigere og mere præcis.
WLAN-positionering (via trådløst lokalnetværk) forbedrer positionsbestemmelsens
nøjagtighed, når der ikke er nogen tilgængelige GPS-signaler, f.eks. når du er
indendørs eller står mellem høje bygninger.
110 Kort
Med celle-id-baseret positionering bestemmes positionen via det antennetårn, som
din mobilenhed konstant er tilsluttet.
Positionsbestemmelsens nøjagtighed kan variere fra nogle få meter til flere
kilometer, afhængigt af hvilken positioneringsmetode der er tilgængelig.
Første gang du bruger programmet Kort, bliver du bedt om at angive det
internetadgangspunkt, der skal benyttes, når du henter kortoplysninger, bruger A-
GPS eller opretter forbindelse til et WLAN-netværk.
GPS (Global Positioning System) drives af den amerikanske regering, der alene er
ansvarlig for dets nøjagtighed og vedligeholdelse. Nøjagtigheden af positionsdata
kan blive påvirket af justeringer af GPS-satellitter foretaget af den amerikanske
regering og er underkastet ændringer i henhold til det amerikanske
forsvarsministeriums civile GPS-politik og den føderale radionavigationsplan
(Federal Radionavigation Plan). Nøjagtigheden kan også blive påvirket af ugunstige
satellitpositioner. Tilgængeligheden og kvaliteten af GPS-signaler kan påvirkes af
din position, bygninger, naturlige forhindringer og vejrforhold. GPS-signaler er
muligvis ikke tilgængelige i bygninger eller under jorden, og de kan blive svækket
af materialer som beton og metal.
GPS bør ikke benyttes til præcise positionsmålinger, og du bør aldrig udelukkende
være afhængig af positionsdata fra GPS-modtageren og trådløse radionetværk i
forbindelse med positionsbestemmelse eller navigation.
Triptælleren har begrænset nøjagtighed, og der kan forekomme afrundingsfejl.
Nøjagtigheden kan også påvirkes af GPS-signalernes tilgængelighed og kvalitet.
Bemærk: Der kan være begrænsninger forbundet med brugen af WLAN-
netværk i nogle lande. I Frankrig må du f.eks. kun bruge WLAN indendørs. Kontakt
de lokale myndigheder, hvis du ønsker yderligere oplysninger.